
Velkommen til
Glade Sanser
Ergoterapi & Sansestimulering
Velkommen til min hjemmeside, hvor vi dykker ned i betydningen og anvendelsen af ergoterapi og sansestimulering.
Jeg har været autoriseret ergoterapeut siden 2010, og har altid beskæftiget mig med vigtigheden af velstimulerede sanser. Jeg ser frem til, sammen med dig, at dykke ned i betydningen af ergoterapi og sansestimulering og finde vejen til velstimulerede og glade sanser.
Uanset om du er forælder til et barn med sanseintegrationsvanskeligheder, er omsorgsperson for en voksen med hjerneskade eller demens, eller selv har behov for støtte til energiforvaltning eller genoptræning kan ergoterapi eller udarbejdelse af en Sanseprofil give en uvurderlig viden og indsigt på din vej mod øget livskvalitet og trivsel.
“Alle mennesker har ret til et meningsfuldt liv, hvilket starter med velstimulerede sanser. Nogle mennesker har behov for støtte i form af energiforvaltning, genoptræning eller en Sanseprofil på vejen mod øget livskvalitet og trivsel.”
Jane Mosholm Vorting

Den Ergoterapeutiske Tilgang
Som ergoterapeut er jeg optaget af at få omgivelserne og aktiviteten til at passe til det individuelle menneske, så alle kan leve et så frit og uafhængigt liv som muligt.
Dette kan opnås ved at ændre på de fysiske omgivelser (fx adgangsforhold, hjælpemidler, indretning) eller tilpasse selve aktiviteten ved at justere sværhedsgraden, opdele aktiviteten i mindre dele eller tilpasse indholdet.
Til at afdække hvilke udfordringer personen har, anvender jeg en række ergoterapeutiske redskaber, som du kan læse mere om HER.
Glade Sanser er registreret som behandlingssted under Styrelsen For Patientsikkerhed, og lever op til ansvaret om hygiejne og organisering, herunder sundhedsfaglig journalføring (Se STPS Tilsynsrapport 05.08.24).
Du kan derfor trygt modtage ergoterapi hos mig – både som privatperson, gennem din sundhedsforsikring og som patient i offentligt regi.


Sansemæssige behov
Et af mine ergoterapeutiske redskaber er en Sanseprofil – også kaldet Sensorisk Profil eller Sensory Profile. Her kortlægges den enkelte persons sansemæssige behov gennem en analyse af en række spørgsmål omkring sansebearbejdning.
Med mine 10 års erfaring inden for sansestimulering kan jeg hjælpe med at identificere og adressere sanseintegrationsvanskeligheder, som kan spænde ben for din trivsel i hverdagen uanset om det er i skolen, derhjemme eller på jobbet.
Når du vælger at bestille en Sanseprofil gennem mig, kan du forvente en omfattende rapport, som kan være et værdifuldt bilag til diverse ansøgninger, udredninger og beskrivelser til eksterne samarbejdspartnere. Denne rapport udvides med en individuelt tilpasset Interventionsplan, som har til formål at omsætte den opnåede indsigt til praksisnære tiltag i dagligdagen.
Den individuelle Interventionsplan kan være afgørende for at gøre den nye viden mere håndgribelig og anvendelig. Den indeholder specifikke anbefalinger til, hvordan man bedst muligt tilgodeser personens behov for stimulering på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Samtidig kortlægges eventuelle sanseindtryk, som personen bør undgå, og der gives en nyttig liste over hensigtsmæssige aktiviteter og tilgange, der kan imødekomme disse behov på individuelt niveau.
Sanseprofilen og dertilhørende Interventionsplan er skræddersyet til at støtte den enkelte persons unikke sensoriske præferencer og ubehag og kan være et værdifuldt redskab i arbejdet med at skabe et miljø, der fremmer trivsel og velvære. Du kan læse mere om Sanseprofiler HER.
Udtalelser fra klienter

Kontakt
Har du brug for ergoterapi eller hjælp til at udarbejde en Sanseprofil på dig selv, en af dine nærmeste eller en borger?
Kontakt mig i dag for at begynde rejsen mod et mere harmonisk liv med velregulerede og glade sanser.