
STAR
Sansetilpassede aktiviteter og rammer
Mennesker trives bedst, når sanseindtryk passer til deres individuelle behov. Bliver sanseindtrykkene for mange eller for få under en aktivitet, kan det være svært at finde ro, deltage i aktiviteten og regulere sig følelsesmæssigt.
For at gøre det lettere at tilpasse aktiviteter og rammer har ergoterapeut Jane Mosholm Vorting udviklet STAR – Sansetilpassede Aktiviteter og Rammer.
STAR er et praksisnært redskab, der støtter fagpersoner i at planlægge neuropædagogiske aktiviteter ved systematisk at kortlægge mulighederne for graduering af stimuli. På den måde bliver det lettere at tilpasse aktiviteter og omgivelser, så de understøtter den enkeltes trivsel, regulering og deltagelse.
STAR bygger på en enkel tanke:
“Når aktiviteter og omgivelser tilpasses den enkeltes sanseprofil, bliver det lettere at opleve tryghed, ro og meningsfuld deltagelse.”
Jane Mosholm Vorting
Hvorfor lykkes nogle aktiviteter, mens andre skaber uro?
Har du oplevet, at en aktivitet, som burde være hyggelig, lærerig eller meningsfuld, i stedet fører til uro, modstand eller tilbagetrækning? Måske virker personen urolig, mister koncentrationen, bliver frustreret eller ønsker slet ikke at deltage.
Ofte handler det ikke om manglende motivation eller interesse. Det handler om, at sanserne udfordres af enten for mange, for få eller for uforudsigelige sanseindtryk.
Når aktiviteter og omgivelser ikke matcher personens sensoriske behov, kan det være svært at regulere sig selv og deltage aktivt.


STAR hjælper med at:
- tilpasse sanseindtryk til den enkeltes behov
- skabe trygge og forudsigelige rammer
- graduere stimuli op eller ned efter situationen
- forebygge overstimulering og unødig belastning
Kort sagt hjælper STAR-redskabet dig med at tilpasse både aktiviteter og omgivelser, så de understøtter personens behov frem for at udfordre dem.
Målet er at skabe aktiviteter, hvor personen oplever tryghed, mestring og lyst til deltagelse.
Når sanserne kommer i balance, bliver det lettere at lære, udvikle sig og indgå i fællesskaber.
STAR-redskabet
Nedenfor ses STAR-redskabet. Skemaet udfyldes med afsæt i borgerens sanseprofil eller personalets indgående kendskab til borgerens sansemæssige præferencer. På et personalemøde introducerer Jane Vorting redskabet og viser, hvordan det anvendes i praksis. Herefter står det institutionen frit for at anvende STAR i det daglige arbejde.

Aktiviteternes indhold
STAR kan anvendes i planlægningen og tilpasningen af hverdagens mange aktiviteter. Det kan f.eks. være:
- at puste sæbebobler
- et fodbad
- musikinstrumenter
- bowling
- dyrefodring
- en tur i svømmehallen
- craft-aktiviteter
- madlavning
- udeliv
Fælles for aktiviteterne er, at de altid tilpasses den enkelte person og den ønskede neuropædagogiske effekt.

Rammernes form
Selv den bedste aktivitet mister sin effekt, hvis rammerne skaber utryghed eller overstimulering.
Derfor arbejder STAR bevidst med:
- tydelige begyndelser og afslutninger
- forudsigelige overgange
- trygge relationer
- miljøer, der understøtter sanseregulering
- passende mængder af sanseindtryk
Rammerne hjælper personen med at bevare balancen og få størst muligt udbytte af aktiviteten.

Hvem kan bruge STAR?
STAR kan anvendes af pædagoger, terapeuter, lærere, omsorgspersoner og forældre, som ønsker at skabe trygge, regulerende og meningsfulde aktiviteter for børn, unge eller voksne med sensoriske udfordringer eller særlige sansebehov.
Vil du vide mere?
STAR giver dig en konkret metode til at omsætte viden om sanser til velplanlagte aktiviteter, der skaber trivsel og deltagelse i praksis.
Kontakt mig for at høre mere om STAR-konceptet og mulighederne for introduktion til redskabet.
Generelt – for Virksomheder
Kørsel
Kilometerpenge tillægges svarende til statens takst (3,94 kr. pr km i 2026).
Kørsel over en time tillægges desuden 150 kr. pr. påbegyndte halve time.
Afbud
Der kan meldes skriftligt afbud til Glade Sanser frem til 30 dage før ydelsens start. Ved afbud mellem 7 – 29 dage før ydelsens start, refunderes 50 % af ydelsens pris. Sker afbud efter dette tidspunkt, er der ingen refusion. Manglende fremmøde giver ikke ret til refusion.
Betaling
Det er muligt at betale via e-fakturering (EAN) eller bankoverførsel.
Curriculum Vitae
Bachelor i Ergoterapi (2010)
Ergoterapeut hos Specialområde Hjerneskade, Region Midt (2010-2015)
– Grundkursus i Neuropædagogik
– Instruktøruddannelse i Durewall Metoden, Nænsom Nødværge®
Konsulent hos Protac (2015-2021)
– Specialist i sansestimulation
Education Manager hos Etac – Forflytningshjælpemidler (2021-2024)
– Diplommodul i Forflytningsvejledning
Ergoterapeutvikar hos Vejlefjord Rehabiliering (2024-)
– Specialiseret neurorehabilitering
Indehaver af Glade Sanser (2024-)
– Kursus i Sanseintegration & Sansestimulering
– Kursus i Den Polyvagale Teori
– Autoriseret i Sensory Profile
– Suppleant i Snoezel Netværkets bestyrelse